Samarbejde med Cordura

Produkter

Har I kig på enten iLand, TouchWall eller en anden af vores interaktive formidlingsløsninger, er I altid velkomne til at ringe eller maile til os med spørgsmål. Vi indleder typisk et samarbejde omkring vores produkter med en fælles workshop, hvor muligheder, indholdsområder, brug af systemet, projektplan og -mål, m.m. afdækkes. Workshoppen er en opstartsform, vi har rigtigt gode erfaringer med i forbindelse med både vores kunder og det endelige resultat.

Specialudviklede løsninger

Fra idé til koncept
Cordura indgår gerne i et samarbejde om udviklingen fra idé til et konkret koncept. Vi kan bistå med workshops, modeller for interaktion, tekniske undersøgelser, dele af ansøgninger, prototyper osv. Mange kunder har udtrykt stor tilfredshed med vores evne til at sætte os ind i deres fagområde og kombinere dette med den ekspertise vi har i interaktiv formidling.

Fra koncept til teknisk løsning
Er I så langt i jeres process, at jeres projekt indeholder et færdigt koncept, kan Cordura hjælpe jer med at afklare den tekniske løsning samt omsætte synopser, beskrivelser osv. til en reel teknisk kravspecifikation og en tidsplan for projektet. Herefter kan vi tilbyde at stå for udviklingen af hele den tekniske løsning, og ønsker I specifikke leverandører til f.eks. dele af en fysisk installation, kan dette også arrangeres. I det hele taget er vi ret fleksible, så kontakt os gerne og få en uforpligtende snak om et eventuelt fremtidigt samarbejde. Vi glæder os til at høre fra jer.