Randers Kunstmuseum,
Ribe Kunstmuseum

Sven Dalsgaard 100 år

2014

TouchWall

Error parsing XSLT file: \xslt\ImageSlide.xslt

Sven Dalsgaard 100 år

Cordura har leveret en TouchWall løsning til en stor forskningsbaseret udstilling om Sven Dalsgaard, der markerer hans 100 års jubilæum.

Randers og Fuglsang kunstmuseum har i samarbejde skabt udstillingen "Sven Dalsgaard 100 år". En udstilling der hylder Multikunstneren Sven Dalsgaards (1914-99) liv - og efterliv.

TouchWall
Til udstillingen har Cordura leveret en interaktiv TouchWall - touchskærm - hvor de besøgende kan dykke ned i Dalsgaards univers. TouchWall'en fungerer som et digitalt opslagsværk om kunstneren, hans liv og motivverden. Det er bl.a. muligt at læse Den Blå Bog om Sven Dalsgaards liv og kunst, se hans kunst i kronologisk rækkefølge på en tidslinje, udforske og lege med de symboler som Dalsgaard arbejdede med, udforske de eksperimentalfilm han lavede og mulighed for at læse eller deltage med kommentarer på udstillingens facebookside, der er integreret i TouchWall'en.

Weekendavisen skriver i deres anmeldelse af udstillingen om de digitale muligheder: "De to museer har skabt en fin digital formidlingsskærm, hvor man kan klikke sig igennem forskellige uddybende aspekter af Dalsgaards værk og se nogle af hans eksperimentalfilm", Mette Sandbye, Weekendavisen.

Også Politiken og flere lokalaviser har skrevet flotte anmeldelser af udstillingen.

Facebook
Udover den interaktive touchwall har Randers Kunstmuseum også oprettet facebooksiden "Sven Dalsgaard 100 år". Her er det meningen, at folk kan indsende værker, fortælle anekdoter, udveksle holdninger og synspunkter om Dalsgaard, hans kunst og hans betydning. Museet vil også løbende lægge billeder af værker af Dalsgaard og kunsthistorisk viden på siden. Facebook-siden er integreret med TouchWall-løsningen, og alle sidens aktiviteter vil således også blive vist på den store interaktive skærm på museet.

Website
Til hele udstillingen har Cordura lavet hjemmesiden www.svendalsgaard.dk, hvor både interesserede, tidligere og kommende besøgende kan læse om udstillingen, gå på opdagelse i TouchWall'en og tilgå undervisningsmateriale til udstillingen (kun for skoler).

Case-billederne er fra Fuglsang Kunstmuseum og er taget af fotograf Ingrid Riis.