Grumstrup put & take

Mini-KIOSK på put & take

2013

.NET, HTML5

Error parsing XSLT file: \xslt\ImageSlide.xslt

Mini-KIOSK på put & take

Grumstrup Lystfiskecenter har som den første put & take i Danmark fået Corduras ubemandede KIOSK løsning. En løsning der på kort tid har været med til at mindske omkostninger og øge indtjeningen på stedet.

Ved hjælp af Cordura KIOSK har Grumstrup Lystfiskecenter introduceret en brugervenlig selvbetjeningsløsning til deres put & take kunder. Kunderne kan nu nemt betale for den tid og de antal fiskestænger, de ønsker til fiskeri i lystfiskecentrets tre søer uden at skulle vente på betjening.

Ejer, Søren Lauridsen, er især tilfreds med at betalingsautomaten kan modtage alle nets-godkendte betalingskort, så ingen kunder går forgæves. Han har samtidig begrænset håndteringen af kontanter på stedet. Søren påpeger også, at den hurtige selvbetjening giver kunderne en positiv oplevelse uden køer og ventetid.

Med etableringen af løsningen har Grumstrup Lystfiskecenter effektiviseret deres arbejdsgange, som nu kræver langt færre personaleressourcer og gør det nemmere for ejeren at tage på ferie og lade forretningen passe sig selv.

Søren Lauridsen, udtaler: "Det her skulle jeg have gjort for mange år siden!"

Lystefiskecenteret har allerede valgt at udvide løsningen med flere moduler. De har bl.a. udvidet med et bomanlæg som styres af mini-KIOSK-systemet. De har også fået tilkoblet tidsstyring på dørene, så systemet automatisk sørger for at dørene låses op og i ved åbne- og lukketid.